Vi arbejder på at benytte FSC-certificeret træ
Det kan være mærkeligt at tænke bæredygtigt, når vi arbejder med epoxy – men det giver faktisk god mening for os. Der er stor forskel på kvaliteten af de møbler vi producerer, og dem du anskaffer dig i et større outlet. De er ofte designet til at gå i stykker med tiden – hele deres forretningsmodel afhænger af, at du vender tilbage igen og igen efter det samme møbel.
Vi arbejder på at skabe designs og møbler, der udlever vores levetid. Det er vores mission, og dermed skal der jo også være en bæredygtig plan for at minimere vores CO2-aftryk. Verusians møbler skal gerne gå hen og blive til arvestykker.
Fra vores værksted til din stue
Vi er med dig fra første kontakt, når der skal laves et epoxy plankebord. Der skal først fastsættes de ønskede mål – derefter træsort og type. Næste skridt på vejen bliver epoxy farver, eller hvad end dine ønsker er til at gøre bordet unikt for dig.
Når vi har alle de praktiske detaljer på plads, kan vi begynde på det, vi er bedst til. Først skal vi bearbejde træet, så det passer ned i den form af specialplast, som vi har sammensat efter dine mål. Det smarte ved denne plastform er, at vi kan genbruge den og sammensætte efter behov. Dermed skal vi ikke starte fra bunden hver gang. Den skal sikres for at være helt vandtæt, da epoxy resinen vil være lige så flydende som vand, når det først blandes og hældes ud.
Vi har et særskilt rum, som er lukket af til resten af værkstedet, så vi minimerer støvpartikler, og fluer. Vi afmåler vores epoxy resin pr. milligram for at sikre det stærkeste bånd. Den ujævne fordeling af resin og hærder kan skabe uhærdede områder – og dermed svage punkter.
Finish eventuelt med et klar slidelag epoxy og derefter Rubio monocoat, eller blot Rubio monocoat, som også er blandt de bedste olier på markedet.
Dokumentation af dit epoxy plankebord til evigt minde
Vi filmer og tager billeder under hele processen, så du har mulighed for at følge med fra start til slut – eller få det med, når vi leverer og monterer bordet hjemme hos dig. Vi kan levere det som filer eller få fremstillet en brochure specifikt omkring dit bord. Det kan også være, at lige netop dit bord også ender på vores YouTube-kanal – selvfølgelig uden nogen personlige oplysninger omkring dig som kunde.
Kontakt os gerne for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at producere det helt perfekt rivertable epoxy plankebord.